KOM OG BESØG VORES STAND PÅ AGROMEK
Den 26.-29. november løber Nordeuropas største landbrugsmesse af stablen – og vi er selvfølgelig repræsenteret.
Kom og besøg vores stand E4184 i Hal E, hvor vores produktspecialister står klar til en snak med dig om din bedrift og mulighederne for optimering.
Du kan bl.a. møde produktspecialister indenfor områderne kartoffel-, græs-, og vandingsudstyr.
Se hvilke produkter vi medbringer på messen. Her i blandt verdensnyheden, WTR – den første elektriske vandingsmaskine!
Som netop har modtaget 3-stjerner af Agromek til Agromek Stars 2024.
AGROMEK 2024
WekoWater WTR 110/800 / Zimmatic pivotvanding
WTR 110/800
Selvkørende, genopladelig og elektriskdrevet vandingsmaskine m. energipakke og automatisk foldbar bom.
WTR – Weko Technology Rain er en autonom selvkørende vandingsmaskine med energipakke, som giver maskinen sit eget liv. Den har mulighed for fremdrift samt ud- og ind-rulning af slangen uden vandtryk. Energipakken oplades af en turbine/generatorløsning. Denne leverer strøm når maskinen er i drift med vandtryk.
Den er monteret med ny egenudviklet styring. Det giver mulighed for at betjene vandingsmaskinens forskellige arbejdsindstillinger og er forberedt til fremtidige ønsker.
Maskinen er monteret med en patentanmeldt automatisk foldbar bom, som giver mulighed for at opfylde landmandens krav til præcisionsvanding.
WTR og WekoWater modtager 3 stjerner:
WekoWater WTR får tre stjerner af Agromek
Zimmatic – pivotvanding fra Linsay
Pivot-vanding er en gennemprøvet metode til at bevare ressourcer og reducere afstrømning eller forurening af vandløb og vådområder.
Effektivitet, omkostningsbesparelser, pålidelighed og præcision er, hvad der gør center pivot-vandingssystemer til en førende metode til afgrødevanding rundt om i verden. Hos Lindsay sikrer Zimmatic center-pivot- og lateral-systemer, at den korrekte mængde vand tilføres ensartet til afgrøder og jord på præcis det rigtige tidspunkt for at producere højere udbytte med større sikkerhed.
På vores stand kan komme helt tæt på pivot-tårnet og høre mere om fordelene ved pivot-vanding.
AGROMEK 2024
Jyden Bur
Vandingsmaskine JB-700
Ny traditionel vandingsmaskine på markedet
App styret
Med app’en JB Fleetcontrol får du fuld kontrol over maskinen – du kan se på markkortet, hvor maskinen befinder sig, og hvornår den er i land. Du kan ændre vandmængden og hastigheden, starte pumpen og modtage beskeder ved problemer. Appen fungerer som flådestyring for flere maskiner, opsamler vandingsstatistik og giver et grafisk overblik over markerne. Den indeholder også heatmaps for hver mark og mulighed for at variere vandmængden, så du altid kan optimere din vanding.
Kompatibel med alle pumper
Jyden Burs vandingsmaskine håndterer som standard alle typer pumpestationer – uanset om din pumpe anvender overtryk eller undertryk.
Nem betjening
JB-700 vandingsmaskinen er designet med brugervenlighed i fokus. Med blot to håndtag bagerst på maskinen kan du nemt frakoble både industriakslen og remmene. Det gør flytning af maskinen hurtig og effektiv.
Maksimal fleksibilitet
Maskinen leveres som standard med en Nørtoft-computer. Vores Fleetcontrol app styrer JB-700 via Nørtoft-computeren. Øvrige maskiner, der anvender Nørtoft, kan opdateres, så JB Fleetcontrol kan styre landmandens øvrige vandingsmaskiner og sikre effektiv flådestyring.
Fleksibelt næsehjul
Vandingsmaskinen er udstyret med et næsehjul, der gør det nemt at følge slangen. Det fleksible design gør, at næsehjulet kan dreje fra side til side og automatisk tilpasse sig slangens placering, hvilket sikrer en problemfri og effektiv oprulning og kørsel.
Stabilitet i terrænet
Med den pendulophængte forbro opnås optimal stabilitet under kørsel. Konstruktionen tilpasser sig automatisk til ujævnt terræn, hvilket sikrer, at maskinen arbejder jævnt og effektivt – uanset markens forhold.
Minimalt tryk for fremdrift
De store hjul på 34 og 22 tommer sikrer, at maskinen kræver minimalt tryk for fremdrift. Den store hjuldiameter fordeler vægten optimalt, hvilket gør maskinen ideel til arbejde i marken uden at belaste jorden unødigt.
Smidig og manøvredygtig
Tvangsstyringen gør maskinen smidig og manøvredygtig – både ved bakning til hydranten og under udkørsel.
Automatisk stramning af remme under kørsel
JB-700 er udstyret med et system, der sørger for automatisk at stramme remmene under kørsel, hvilket sikrer optimal oprulning af slangen samt optimal og pålidelig fremdrift.
AGROMEK 2024
AVR 9200i
AVR machinery har sammen med deres innovative team skabt nytænkning af kartoffeloptageren. Den velkendte AVR Spirit 9200 har allerede etableret en ny standard for 2-rækket offset kartoffeloptager og i tråd med dette succesfulde koncept kan AVR nu præsentere den nye Spirit 9200i, som tilbyder en række vigtige opdateringer.
Af nøglefunktioner kan bl.a. nævnes:
- Stadig markedets letteste maskine på 10,5 tons
- Fuldhydraulisk optager
- 8 tons 2-delt aflæssertank med autofyld funktion
- Forbedret Cross-roller modul
- Forbedret intelligens – automatiserede funktioner
- Forbedret hjultræk med mere trækkræft og boost funktion
- Forbedret rensekapacitet
- ISO-BUS
Der kører allerede tre 9200i maskiner i Danmark – og nu kan du også opleve den på Agromek!
AGROMEK 2024
SIP PICK-UP RIVE
SIP maskinerne fra Slovenien er kendt for den gode kvalitet. Dette understøttes af 3 års garanti uden hektar eller timebegrænsning.
AIR 900T Pickup riven er med sin lave pickup, og de bagud vinklede pick-up fjedre fremragende til at løfte græsset op, samtidigt sikres det at eventuelle sten ikke løftes med op.
- Det lukkede hydro/pneumatiske affjedringssystem sørger for optimal terræn adaption, og at arbejdstempoet samt kapaciteten kan holdes i top.
- Kan både lave centerskår eller båndene kan samles og fordele til siden.
- Styres via ISOBUS.
Husk også at spørg til vores lifthængte DISC HD 1000 butterflysæt med crimper, samlebånd og en arbejdsbredde på 10,2M!
SIP maskinerne er gennemgående designet med robusthed og brugervenlighed for øje. Stærke, enkle maskiner, der er bygget til at holde.