Annaburger producerer også en stærk model vogn tiltænkt entreprenøren eller landmanden, der selv kører jord eller graver. Serien kaldes HardLiner.
HardLiner vognen er formet i den velkendte ”halfpipe” model hvor hele kassen er smedet i Hardox 450 stål. Der er et stort tipstempel i front, der sikrer aflæsning selv med en fyldt kasse da kassen tippes op til en 54 graders hældning. Derudover er der en stærk bagsmæk, der åbnes hydraulisk og låser automatisk ved lukning.
Vognen er godkendt til 22 tons total vægt med dokumenter til indregistrering i Danmark. Der er grundet en kort kasse god manøvredygtighed. For øget kørekomfort er der også mulighed for en hydraulisk affjedret trækstang og større dæk.
Alle Annaburger vogne leveres som standard med et 2-kreds luftbremsesystem med ALB-ventil (vægtafhængig bremseeffekt) som opfylder de nye regler.
HardLiner kan også leveres med udstyr som øget sænkehastighed på tipstemplet, reflekstape på bagsmækken eller lys-kit til brug ved vejarbejde eller andet.
Kunne du tænke dig en slidstærk tyskproduceret vogn til de tunge opgaver, så kontakt os for et uforpligtende tilbud.